Relationel dissonans
Når kontakten mister sin selvfølgelige synkronisering, før nogen endnu ved hvorfor.
Bruddet viser sig mellem mennesker, men kan være formet af måden, arbejdet, rollerne og rammerne er organiseret på.
Alt ser ud til at falde på plads
Der bliver nikket, og ingen stiller spørgsmålstegn ved beslutningen. Ordene er velvalgte, og tempoet er jævnt.
Så venter en deltager en anelse længere end normalt med at svare. En anden retter sig i stolen. Samtalen fortsætter, men rytmen har ændret sig.
Ingen protesterer. Alligevel er alle ikke helt samme sted længere. Noget er kommet ud af takt, før nogen ved hvad.
Relationel dissonans beskriver et brud i relationel koordinering, hvor kontakten mister sin selvfølgelige synkronisering – ofte før der findes ord for det.
Det er ikke det samme som konflikt eller intuition
Før positionerne
Konflikt og uenighed har argumenter, interesser eller positioner. Relationel dissonans opstår tidligere som et brud i rytme og koordinering.
Mellem mennesker
Dissonansen kan mærkes i den enkelte, men fænomenet er ikke en privat mavefornemmelse. Det viser sig i kontaktens timing, intensitet og orientering.
Ingen skyldplacering
Travlhed, tilbagetrækning eller irritation kan være svar på en spænding i opgaven eller rammen. Tegnet fortæller ikke alene, hvem eller hvad der er problemet.
Det, der mærkes personligt, kan være skabt i rammen
Registreringen kan begynde som uro, spænding eller en fornemmelse af, at noget har ændret sig. Den kan også vise sig som sammenligning, opgaveundvigelse eller små konflikter i et team. Men det fortæller ikke i sig selv, hvor spændingen er opstået.
En organisation kan sige, at den ønsker fællesskab, men måle præstation individuelt. Den kan tale om tillid og samtidig fastholde en kontrolpraksis. Så kan rammen skabe betingelser for gentagne brud i den relationelle koordinering og trække samspillet i en anden retning end den erklærede intention.
Det samme kan ske i et team. En leder kan have et legitimt behov for robusthed og derfor ønske, at flere kan løse de samme opgaver. En erfaren medarbejder kan have et lige så legitimt behov for udvikling og større faglig specialisering. Hvis rammen ikke kan rumme den forskel, kan der opstå gentagne forskydninger i kontakten. Travlhed, irritation, tilbagetrækning eller oplevelser af forskelsbehandling kan blive senere reaktioner på et brud, der ikke blev undersøgt.
Spændingen bevæger sig gennem helheden
Det systemiske
Rammer, mål, roller og opgavefordeling kan skabe betingelser for, at koordineringen mellem mennesker gentagne gange forskydes.
Det relationelle
Her viser dissonansen sig som et brud i timing, intensitet, opmærksomhed eller orientering mellem mennesker.
Det personlige
Den enkelte kan registrere uro eller pres og senere reagere ved at beskytte sig, tilpasse sig eller trække sig.
Lagene er ikke tre konkurrerende forklaringer. Dissonansen er relationel, men dens betingelser og virkninger kan bevæge sig på tværs af det personlige, det relationelle og det systemiske.
Sansning, intensitet og erkendelse
Begrebet står i dialog med fænomenologi, affektteori, systemisk tænkning og organisationsteori: sansning før refleksion, præverbal intensitet, og forstyrrelse som information om et systems grænser og justeringsbehov.
Rytmen i det relationelle
Begrebet udfoldes i bogens anden bevægelse og afgrænses teoretisk i appendix B som en del af et større begrebsapparat for relationel erkendelse og handling.
Relationel dissonans som strategisk ressource
I en artikel i Tidsskriftet Erhvervspsykologi undersøger jeg, hvordan relationel dissonans kan vise sig, når organisationens strukturer og den kultur, man ønsker at fremme, trækker i forskellige retninger.
Artiklen retter særligt opmærksomheden mod spændingsfeltet mellem strukturelle rammer, psykologisk tryghed og ledelsens mulighed for at bruge dissonansen som anledning til refleksion og organisatorisk justering.
Når struktur spænder ben for kultur
Relationel dissonans som strategisk ressource i moderne ledelse
Anita Silke Gaia Olsen
Tidsskriftet Erhvervspsykologi, volume 23,
nummer 3, september 2025.
Artiklen er tilgængelig for tidsskriftets abonnenter og kan lånes eller bestilles via biblioteket.